Naar man fra Hellesylt en stille Sommernat lader seg ro ud til Dampskibet, som ligger der paa Fjorden og venter med Dampen oppe, er det en mærkelig natlig Færd, naar det tages efter indtrykket, og ikke etter Begivenheden. Fra Skydsstationen og de omliggende Gaarde sættes Baade ud, og roes pilsnart hen over det stille Vand, der ligger som et Nattens Billede i Rammen af de sorte fjelde. Saa tørne de an ved Skibet, hvem som først kan komme til, og Beholdnigen af Mennesker, Dyr og Produkter indskibes i største Hast. Der tales ikke meget, og naar et enkelt Tilraab høres, synker Lyden underlig død hen i Natten; de Fleste tale ogsaa dæmpet, det er som om de vilde vogte sig for at forstyrre Naturens Hvile. Det hele natlige Foretagende ligner en hemmelig Smuglerferd.

 

 Ruteplanen for det Søndmør-Romsdalske Dampskibsselskap. Vi ser at Magdalene Thoresen truleg må ha reist med båten som gjekk frå Hellesylt klokka fem ein onsdag morgon.  Båten hadde mange stoppestadar, kanskje så mange som 18, og truleg kom dei til Ålesund seint på ettermiddagen den same dagen. (Annonse i Romsdals Budstikke, 6. juni 1869)

 

Herfra glider nu Skibet hen over det mørke Fjorddyb, indtil man i Øst faar den trange Aabning av Gerangerfjorden lige for seg. Denne Fjord er indrammet av de bratteste, og man kunde fristes til at sige: urimeligste Fjelde paa hele Vestkysten. Den er meget trang og har ingen beboelige Strande; thi de stelje Højder rejse sig i bratte og knudrede Lag næsten lige op af Vandet, og skummende Fosser styrte ned over dem fra de kløftede Tinder. Her findes dog enkelte Fjeldgaarde. og af disse et Par med saa farefulde Tilgange - ved Stier, som slynge sig rundtom bratte Styrtninger, og ved Broer, som ere fastgjorte i Fjeldet med Jernbolte og Ringe, - at det paa slaaende Maade beviser den mærkelige Opfindelsesaand, som Naturvanskelighederne har udviklet hos Mennesket. - Naar Vejanlægene i Norge, kraftigere end mange andre Ting, give Verden det uimodsigelige Bevis for dets Kulturudvikling, har Naturmennesket allerede vovet Livet mange Gange for at hugge ud den Trappestige, bygget paa simple Erfaringer, fra hvis øverste Trin Kunsten har kunnet tage sit Storskjøn.

 

Her har ogsaa indtil sildigere Tider været set Levninger af Trækors, og om disse ved man, at de forhen altid rejstes paa Steder, hvor Mennesker vare omkomne paa mer end sædvanlig Ulykkesmaade. Slige Kors har forøvrigt en gammel Saga her paa Søndmør. Fra Kristnekongens, Hellig Olafs, Tid skal her igjennem Aarhundreder have staaet Rester af gamle Trækors, og disse var jo ikke blot rejst til Minde om Ulykker, men ligefrem til Samlingspunkter for en religiøs Henvendelse. Derfra har hint gamle Ordsprog endnu vedligeholdt sig, som bruges om et forkasteligt Menneske: Han kommer hverken til Kors eller Kirke!

 

Saa gaar da Farten videre, ind forbi den mørke Norddalsfjord og ud i Storfjorden, hvor Bredsundet aabner sig, og deler i ret Løb mellem Sydøerne og Nordøerne, - og endelig ind til Aalesund.

 

Kanskje var det om bord på dampskipet "Lodden" Magdalene Thoresen gjorde ferda ut gjennom Storfjorden. Søndmør-Romsdalske Dampskibsselskab hadde kjøpt båten i 1868, og saman med DS Erknø vart han nytta i lokal rutefart på Sunnmøre i tida omkring 1871.  (Teikning av Finn R. Hansen)

 

Om forfattaren Magdalene Thoresen

 

Magdalene Thoresen (f. Nielsen Krag)  (1819-1903). Portrettbilete henta frå boka Billeder fra Vestkysten av Norge (1871). 

Ho var fødd i Danmark men skreiv med sterk inspirasjon frå norsk natur og miljø i tekstane sine. Ho skreiv mellom anna dikt, skodespel, romanar og reiseskildringar om Vestlandet og Nord-Norge. Til saman bodde ho 25 år i Noreg, elles i Danmark. Ho kom til Noreg 1842, vart gift med prost og stortingsmann Hans Conrad Thoresen i Herøy på Sunnmøre og fekk snøgt ein sentral rolle i kulturlivet i Noreg. Mellom andre var ho ein nær ven av Bjørnstjerne Bjørnson og gjennom ekteskapet med prost Thoresen var ho stemor til Suzannah Ibsen, som var gift med Henrik Ibsen. Magdalene braut med mange normer i samtida og hennar forfattarskap er rekna som viktig i nordisk litteraturhistorie. I 1871, det året ho skreiv Billeder fra Vestkysten av Norge, var ho enke etter at prost Thoresen døydde i 1858, og ho budde i Kristiania.

 

 

Mai 2021 / Martin Furseth

 

 

Kjelder:

Billeder fra Vestkysten af Norge  av Thoresen, Magdalene,  utgitt  København 1871

  (https://www.nb.no/items/f243879ce71ea2538867fed1a723aab4?page=199)

Om samferdsel i Møre og Romsdal : Møre og Romsdal fylkesbåtar 1920-1995 (2000)